Guide: 20 gode råd mod hæshed

Det er træls at være hæs. Du kan ikke få den kraft på stemmen du gerne vil have; lyden er klangløs, og det kan være anstrengende i det hele taget at få lyden frem, eller måske endda gøre ondt, når du taler eller synger.
Men det kan også være mere end bare træls. Er der tale om vedvarende hæshed, kan det gå udover både din arbejdsevne og dit sociale liv. Og i det hele taget gå udover din lyst til at bruge din stemme.

Og holder du din stemme tilbage, holder du også dig selv tilbage.

Heldigvis kan hæshed næsten altid behandles og trænes væk. For det helt afgørende er, hvordan du bruger din stemme. Oplever du vedvarende hæshed, og fortsætter du med at bruge din stemme som du gør nu, ja så bliver din stemme ikke bedre. Men begynder du derimod at ændre dine stemmevaner til nogle bedre, så vil din stemme også få det bedre.
Og ja, der skal en indsats til, men der er en hel masse, som du selv kan gøre for at undgå at blive hæs, og mange gange skal der ikke ret meget til, for at din stemme begynder at få det bedre.

Oftest skyldes en hæshed nemlig en overbelastning af dine stemmelæber, der frembringer lyden når du taler og synger. Denne overbelastning kommer, når du ikke bruger din stemme hensigtsmæssigt, men også andre faktorer påvirker hvor meget din stemme kan holde til at blive brugt, uden at du efterfølgende bliver hæs.

Jeg håber at du med min guide her, bliver mere bevidst om dine egne stemmevaner, og hvad du selv kan gøre for at undgå hæshed. Nogle af rådene kræver en stemmetræner, der mere konkret kan guide dig, og andre af rådene kan du sagtens selv begynde at efterleve.

Du kan hente din guide ned lige Guide: 20 gode råd mod hæshed

Alt godt til dig og din stemme
/ Jette Dahl