Vil du have en stemme med styrke og klang, som kan holde til at blive brugt?

Jo bedre INDåndinger – jo bedre stemme!
Når du taler eller synger, går dine udåndinger fra at være passive, til at blive aktive.
Og jo bedre du styrer din udåndingsluft, jo bedre styrer du din stemme.

Derfor er åndedrættet et af de helt centrale områder vi arbejder med, når vi vil forbedre vores stemme. Og derfor fokuserer mange mest på hvordan de bedst styrer udåndingsluften, når de taler eller synger.

MEN i virkeligheden er det dine indåndinger, som det er vigtigst at du træner, hvis du gerne vil have at din stemme har styrke og klang, og at den kan holde til at blive brugt, uden at du bliver hæs eller træt i stemmen. Hvad end du taler eller synger.

Fordi kvaliteten af dine indåndinger, bestemmer kvaliteten af dine udåndinger, og dermed kvaliteten af din stemme.

Den helt korte forklaring er den, at jo mere du får aktiveret dine indåndingsmuskler, jo bedre arbejder dine udåndingsmuskler, der skal støtte din stemme, og give den styrke og udholdenhed.

I videoen deler jeg denne enkle og rigtig gode øvelse til træning af dine indåndinger. Det er en øvelse, jeg næsten altid har med, når jeg er ude at holde workshops.

Fordi den er rigtig god, både for dig, der er trænet sanger eller taler, og allerede er bevist om, at du skal have dine indåndinger til at fylde hele brystkassen, både foran, i siderne og omme i ryggen, og med mest aktivitet nederst i brystkassen.
Og fordi den er god for dig, der måske ikke har arbejdet med åndedrættet endnu, og som måske har for vane at trække vejret meget højtliggende, som mange har.

At den desuden er et enormt godt redskab til at sænke stressniveauet, eller bare skuldrene, hvis de er kravlet lidt højt op i løbet af dagen, får du med som bonus!

Den gode indånding er desuden en af de 5 gode stemmevaner. Vil du kende de andre 4? Så se her min Guide: De 5 gode stemmevaner.
Og vil du træne dine indåndinger til at blive endnu bedre, så tjek Blog #11: Giv plads til dit åndedræt i brystkassen – det kan høres på din stemme, og Blog #12: Hvad er egentlig bedst, at trække vejret ind gennem næsen eller munden?

Alt godt til dig og din stemme
/ Jette Dahl

Vil du se flere blogindlæg? Så tryk lige her…

Vil du have mit minikursus til 0 kr.?

Vil du gerne undgå at din stemme bliver træt, anstrengt eller hæs?
Så hent mit minikursus til 0 kr., og bliv klogere på hvorfor din stemme bliver træt, anstrengt eller hæs, og få hele 3 enkle og gode redskaber til at undgå det.
Minikurset lander som en overskuelig 20 minutters video i din indbakke med det samme, og du kan tage det lige præcis, når det passer dig.

Når du tilmelder dig minikurset, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev, og giver dermed tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet her. Jeg sender nyhedsbrev ud cirka en gang om måneden, og du kan altid afmelde dig igen, ved blot et enkelt klik.

Få det hele med – følg også med på facebook