“Træk vejret med maven!”
Dette vil jeg gætte på at særligt alle sangere, mindst én gang i deres liv, har fået at vide at de skal når de synger. Denne talemåde trænger i den grad til modificering.
Det er rigtigt at maven bør bule ud og ind i takt med ind- og udåndingerne, og derfor ser det ud som om vi trækker vejret med maven.
Men i virkeligheden trækker vi vejret med mellemgulvet, som er vores primære åndedrætsmuskel, der sidder som en vandret kuppelflade, hæftet til de 6 nederste brysthvirvler hele vejen rundt, og så at sige deler vores overkrop i to. Under indånding flader mellemgulvet ud, hvorved brystkassen udvides. Lungerne følger med i udvidelsen, og nu må maven bule ud for at gøre plads til organerne. På udåndingen går maven ind igen, i takt med at mellemgulvet hvælver op igen.
Det er derfor rigtig vigtigt at vi kan afspænde mavemusklerne, for er vi låste og spændte her, vil musklerne ikke kunne give den fornødne plads til mellemgulvets stempelbevægelse.
Så i en vis forstand kan man godt forsvare at sige ”træk vejret med maven”.
Men hvis vi virkelig vil udnytte vores åndedræts, og dermed vores stemmes fulde potentiale, er det ikke nok at fokusere på musklerne foran omkring maven, der er simpelthen flere muskler end mavemusklerne, der skal på arbejde. Mellemgulvet hæfter som sagt HELE vejen rundt, og har hovedparten af sine fibre siddende i siderne af brystkassen og omme på ryggen, så for at give mest mulig plads til mellemgulvets arbejde, må vi altså arbejde hele vejen rundt, dvs vi skal også fokusere på muskelaktiviteten bagpå ved lænden og ryggen, samt i siderne af brystkassen, og når vi ånder ind skal vi derfor udvide alle disse steder.
Et rigtig godt billede du kan prøve at bruge, når du træner åndedrættet, er en fastelavnstønde!
Forestil dig at du på indåndingerne skal udvide dig som en fastelavnstønde, altså hele vejen rundt. Mange synes det er nemmest at mærke udvidelserne når de ligger ned på ryggen, men prøv dig frem. En rigtig god stilling er også at hænge forover med overkroppen, enten siddende eller stående.
Når mellemgulvsmusklen på denne måde får plads til sin naturlige bevægelse på indåndingerne, udnytter vi vores lungekapacitet bedst muligt, men vi får også aktiveret de muskler vi skal bruge til at styre udåndingsluften, når vi vil tale eller synge. Eksempelvis får vi aktiveret mellemribbensmusklerne når vi udvider i siderne af brystkassen, og disse muskler skal vi bruge til støttearbejdet med at styre det tryk, hvormed vi sender luften op mod stemmelæberne i struben.
Samtidig kan vi nemmere forblive afspændte i de muskler vi helst ikke skal aktivere, især musklerne i skuldre og nakkeområdet. Spændinger her forplanter sig nemlig hurtigt til strubeområdet, hvor stemmelæberne sidder, og kan derved give stemmeproblemer som hæshed og muskelsmerter.
Så væn dig til at sige ”træk vejret med mellemgulvet” i stedet for.
Det minder dig om det muskulære arbejde du skal gøre, for at udnytte dit åndedræt mest muligt, og det er nødvendigt hvis du vil udnytte din stemmes fulde potentiale og styrke, og samtidig undgå stemmeproblemer.
Vil du have inspiration til hvordan du kan træne din vejrtrækning? Så se min video om den gode indånding i Blog #21
God træningslyst!
/ Jette Dahl
