Hvert døgn trækker du vejret ca. 20.000 gange, dvs 7.300.000 vejrtrækninger om året, hvor du fylder dine lunger med ilt, så alle dine celler i kroppen kan få næring, og du samtidig kan sende affaldsstoffer og kuldioxid ud med udåndingerne igen.

Men dit åndedræt handler om meget mere end kun overlevelse.
Du ved sikkert godt, hvor vigtigt dit åndedræt er for din stemmes lyd og styrke, når du taler eller synger. Man kan sige at dit åndedræt er brændstoffet, og dine stemmelæber er motoren, der har brug for brændstof i passende tilførsel, for at motoren kan levere den optimale lyd, vel at mærke uden efterfølgende at brænde sammen, eller få behov for at komme på værksted! Sagt med andre ord: et godt åndedræt giver din stemme styrke og udholdenhed.

Men dit åndedræt handler faktisk også om meget mere end både ilt, kuldioxid og din stemmes lyd og kraft.
Ved du, at et godt åndedræt også forbedrer både din fordøjelse, blodcirkulation, udrensning og balance i nervesystemet?
Når du trækker vejret helt ned i bunden af brystkassen, og derved får aktiveret din mellemgulvsmuskel og dine muskler omkring mave, ryg og nederste ribben, får du ikke bare en bedre stemme som udbytte. Med det gode åndedræt følger også en masse sidegevinster:

  • du forøger din lungekapacitet, så du bedre kan følge med det øgede ilt behov ved fysisk aktivitet
  • dine organer masseres ved mellemgulvsmusklens stempelbevægelse, så du bl.a. optimerer din fordøjelse
  • du nedsætter stress og forbedrer din koncentrationsevne
  • du ilter dine celler bedre, og styrker kroppens udrensning
  • du forbedrer din søvn
  • du forbedrer din blodcirkulation og nedsætter dit blodtryk

Så vær klar på forbedringer i både krop og sind, når du træner din stemme.

Men….stemmetræning handler selvfølgelig også om andet end træning af åndedrættet!
Vi arbejder også med hvordan du bedst starter motoren, for at blive i billedet, og vi træner hvordan du bedre former den lyd, som dine stemmelæber producerer, så du kan blive tilfreds med, hvordan din stemme lyder, når du taler eller synger. Kropssprog og strategier til at håndtere nervøsitet, kan også være en del af stemmetræningen. Og er du sanger, er det naturligt også at arbejde med de lidt besværlige registerskift.

Er du klar på at forbedre dit åndedræt og din stemme, og samtidig få alle disse sidegevinster med, så er jeg klar på at arbejde med dig, og du kan blot trykke på “Book tid” her oppe i øverste højre hjørne på siden her. Foretrækker du at arbejde helt selv, så er det mit 21 dages onlineforløb “Slut med træt og hæs Stemme” du i stedet skal have fat i.

Alt godt til dig og din stemme
/  Jette Dahl

Vil du have mit minikursus til 0 kr.?

Vil du gerne vide hvilke, der er de 3 værste dårlige stemmevaner du kan have, og hvilken der er den allerbedste?

Og vil du også gerne vide hvordan du bryder de her 3 dårlige vaner, og ikke mindst: hvordan du får den gode vane,  så din stemme kan lyde stærkere, mere sikker og mere klangfuld?

Så hent mit minikursus til 0 kr., der er en overskuelig 20 minutters video, du får adgang til med det samme, og som du kan se lige når det passer dig.

Når du henter minikurset, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev, og giver dermed tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet her. Jeg sender nyhedsbrev ud cirka en gang om måneden, og du kan altid afmelde dig igen, ved blot et enkelt klik.

Få det hele med – følg også med på facebook