Hvis du oplever vedvarende hæshed, stemmetræthed eller stemmeanstrengelse, er en af årsagerne næsten altid, et alt for stort spænd i maven og mellemgulvet.

Når du taler eller synger, bruger du aktivt din mellemgulvs muskel og dine mavemuskler. Musklerne skiftevis aktiveres og afspændes.

Du skal nemlig slappe af i dine mavemuskler, for at mellemgulvsmusklen kan aktiveres og stemple nedad på dine indåndinger, og derved give plads til at luften kan komme helt ned i bunden af brystkassen. Og derefter skal dine mavemuskler, sammen med dine mellemribbensmuskler, aktiveres for at kunne styre i hvilket tempo din mellemgulvsmuskel afspændes igen.

I hvert fald, hvis du gerne vil have klang, styrke og udholdenhed i din stemme.

MEN rigtig mange, både professionelle og helt almindelige talere og sangere, har et konstant spænd i disse muskler, som er alt for stort, og som hæmmer vekselvirkningen mellem aktivering og afspænd, og dermed dit åndedræt.

Og ikke kun det: når vi har et for stort spænd i maven og mellemgulvet, så får vi samtidig et for stort spænd i musklerne omkring struben, og derfor er en af årsagerne til vedvarende hæshed, stemmetræthed eller bare anstrengt stemme, næsten altid et alt for stort spænd i maven og mellemgulvet.

Der kan være mange årsager til, at vi går og spænder for meget i maven og mellemgulvet. Udover at det kan skyldes en uhensigtsmæssig måde at bruge vores stemme på, kan vi også gå og spænde for meget i maven og mellemgulvet af årsager som f.eks. stress og angst. Eller behovet for at have kontrol med alting, eller følelsen af at vi skal være på vagt.

Kropsidealer spiller også en stor rolle. Jeg tror du vil blive overrasket over, hvor mange jeg møder her i klinikken, som siger at de godt er klar over, at de går og trækker maven lidt ind. Og det er både kvinder og mænd, unge som voksne.

Uanset hvad spændet skyldes, så kan det høres på din stemme, når dine mavemuskler og din mellemgulvsmuskel afspændes. Og det vil føles meget friere og mere ubesværet for dig, at bruge din stemme.

Derfor har jeg lyst til at dele et af mine yndlingsstræk, som er et simpelt og virkningsfuldt stræk, der afspænder mave, psoas, mellemgulv og hele din forside. Derved får du en bedre holdning, dit åndedræt får mere plads i bunden af brystkassen, og musklerne omkring din strube afspændes.

At strækket også aktiverer dit parasympatiske nervesystem – det der sænker angst og stressniveau – det er bare den sædvanlige bonus ved at bruge din stemme bedre.

Lig i strækket i minimum 5 minutter og gerne længere. Husk opmærksomheden på dit åndedræt, som jeg guider til i videoen.

God fornøjelse!
/ Jette Dahl

PS. strækket er en af bonusøvelserne i mit 21 dages onlineforløb: “Slut med træt og hæs stemme”, hvor du får ikke kun flere stræk og afspændingsøvelser, men også åndedræts- og stemmeøvelser. Så du igen kan bruge din stemme frit og uanstrengt til det, du gerne vil kunne bruge den til.

Vil du have mit minikursus til 0 kr.?

Vil du gerne vide hvilke, der er de 3 værste dårlige stemmevaner du kan have, og hvilken der er den allerbedste?

Og vil du også gerne vide hvordan du bryder de her 3 dårlige vaner, og ikke mindst: hvordan du får den gode vane,  så din stemme kan lyde stærkere, mere sikker og mere klangfuld?

Så hent mit minikursus til 0 kr., der er en overskuelig 20 minutters video, du får adgang til med det samme, og som du kan se lige når det passer dig.

Når du henter minikurset, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev, og giver dermed tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet her. Jeg sender nyhedsbrev ud cirka en gang om måneden, og du kan altid afmelde dig igen, ved blot et enkelt klik.

Få det hele med – følg også med på facebook