Har du også erfaret, at du skal tale noget tydeligere og kraftigere for at blive hørt, når du har mundbind på?

Vi danskere er generelt rigtig gode til at tale uden ret meget artikulation. Med vores sprog kan vi næsten tale uden at bevæge læberne, og i stedet forme ordene langt tilbage inde i munden.
Som om vi nærmest taler fra halsen af. 

Jeg kalder det gerne for “bugtaler-syndromet” eller “brevsprække-metoden” 

Og når vi på denne måde ligesom holder lyden indkapslet i munden, så går vi glip af både klang, tydelighed, gennemslagskraft og udholdenhed i vores stemme.
Og der kommer mundbindet så og udfordrer os lidt ekstra…
For ikke nok med den åbenlyse betydning af mundbindet, at vi skal tale tydeligere og kraftigere for at blive hørt og forstået, fordi mundbindet tager noget af lyden, så er der også den mere psykologiske effekt:

Når vi har mundbind på, kommer vi gerne til at indkapsle lyden af vores stemme endnu mere inde i munden. Vi bliver endnu bedre bugtalere.

Og bliver derfor endnu hurtigere træt i stemmen, og går glip af klang og gennemslagskraft.
MEN dit mundbind har du på for at stoppe virus, og IKKE for at stoppe din stemme.
Den må heldigvis gerne trænge igennem dit mundbind 

Og jo mere du faktisk kan forestille dig, at din lyd trænger igennem, jo mere tydelig, klar og sikker står du i din stemme. 

Så artikuler tydeligt inde bag mundbindet og giv din lyd noget retning.
Det er kun virus der ikke må komme ud.
Det er hverken dig eller din stemme, så lad endelig din stemmes lyd trænge igennem dit mundbind og ud til os, så vi kan høre dig 

Alt godt til dig og din stemme
/ Jette Dahl

Vil du have mit minikursus til 0 kr.?

Vil du gerne vide hvilke, der er de 3 værste dårlige stemmevaner du kan have, og hvilken der er den allerbedste?

Og vil du også gerne vide hvordan du bryder de her 3 dårlige vaner, og ikke mindst: hvordan du får den gode vane,  så din stemme kan lyde stærkere, mere sikker og mere klangfuld?

Så hent mit minikursus til 0 kr., der er en overskuelig 20 minutters video, du får adgang til med det samme, og som du kan se lige når det passer dig.

Når du henter minikurset, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev, og giver dermed tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet her. Jeg sender nyhedsbrev ud cirka en gang om måneden, og du kan altid afmelde dig igen, ved blot et enkelt klik.

Få det hele med – følg også med på facebook